RitzKLaus Tro Fobi

Provokerende Pointer


Pia* lærer alle tomme tønder en noget syg livsopfattelse ad germansk effektive retorikveje

*den fromme K.


Fogh undergraver sin egen retsopfattelse


Gud bevares, Danmark
Hvad tænker korpigerne
der med brede og søde smil
synger … at gothens hjelm og hjerne brast?

Det samme som HMD under nytårstalen?


Monopolfjernsyn
Tal med gud
- men kun på DR2


Soul solgt for en slik?
Hvor er danskernes sjæl blevet af?
På Grønland?
På Carlsberg?
På røven?


Verdensmestre, I
Det europæiske center for selvglade, storskrydende,
bedrevidevillende og dødbidende dukse er rykket 1 land nordpå.

Missionsmantraet “Hvis alle bare var som os” har erstattet
Emanuel Geibels (1815–1884) og den Anden Wilhelms
“Am deutschen Wesen soll die Welt genesen!”

Man må håbe, mission(ering)en lykkes lidt bedre for
de sydlige germaneres nordlige efterkommere,
for det tog verden en hel del år at sunde sig,
efter den havde nydt oh så godt af det tyske væsen.


Verdensmestre, II
Thi sigfremførelsen
overgår både gørelsen
og ikke mindst størrelsen
flyttes God’s own country
til Guds eget land.


… elsker uniformer
Hvis du ikke kan nøjes med mere af det samme
men absolut skal have lidt af hvert
hvad fanden laver du så i Danmark!


Mælk og honning
Det er fedt at leve i et land
der hører til verdens rigeste
men slipper af sted med at yde
langt mindre til EU end de lande
vi plejer at sammenligne os med!
Bondesnuhed eller svineheld?


Traditionen tro
Bag ganske mange danske skikke aner
vi anernes ganske barske sæd og vaner.


Stammesammenhold, du …
Danske helte, ikoner, jenser, kendisser, landshold mm.
dyrkes i uhyggelig grad som i et sammenspist stammesamfund.


… og så den grusomme
Dansken står ikke tilbage for noget,
men kan være noget tilbagestående.

Og mens vi er ved det:
- Danmark er et ekstremt provinsielt land, som Klaus Rifbjerg forklarer den manglende danske interesse for andre kulturer i et interview med NZZ.


Rablende rus’iske rollemodeller
Når Rusland minus vodka er lig med nul
må Danmark minus øl være lig med minus nulkommani.
I hvert fald efter det primitive pral, der omtåger visse sportsgrene.
Først vandt de guld, så fik de guldøl
i den dur kommenterede spisesedlerne håndbolddrengenes em-guld.
Lignende lyksaliggørende læsestof ledsagede i sin tid det danske fodbold-em.
Lallende lykkeligt kan vi konkludere
at både sporten og ikke mindst medierne gør alt
for at em-titlen for drikkeri blandt unge forbliver på danske hænder.


Passiv politisering
Med lidt hjælp fra gode fjender i den christiansborgske dunstkreds er det lykkedes at afsløre et indtil videre stophemmeligt passiviseringspapir, der, når røgen har lagt sig og alle passiver er pulset igennem wolketinget, nok skulle kunne gøre verden til et bedre sted at lide i. Her kun et lillebitte uddrag:
passiv prutning
passiv snorkning
passiv vejrtrækning
passiv kropslugtluftning
passiv parfumeoverdosering
passiv teenagetøsbadeværelsesbeslaglægning
passiv mandehørmspralning
passiv kvindemobiltelefonknevring
passiv brianogsejsildbilkørselsoverhaling
passiv storcenterjegskalkommeefterdigshopping
passiv politikersnakning
passiv kommunesammenlægning
passiv piadenfrommeovereksponering
passiv overdøvelsesstemmeføring
passiv dramadokumentartankehopningsoverdramatisering
passiv navlebeskuenynynyhedsoverrisling
passiv virkelighedsfjernTsynssendefladedækning


Hvor svært kan det være
Før i tiden var der en del
der led af manglende selvtillid
I dag er der lidt for mange
der har lid til at kunne det hele
til nogen lidelse for de få
der vitterligt kan en hel del.


Dashing Dane -> Daskende Dansker ;-)
EU-modstanden kunne nemt få ny vind i sejlene
efter at hædersmanden Bonde har trukket sig
og luskebuksen Fogh trækkes rundt i manegen
som dashing* Dane og varmt præsidentemne.

*han kunne blive President of the DashBoard
og efterfølgende få en dashpot-funktion,
for så at blive udstationeret i Dasht-e-Kavir
og derfra sendt videre til Dasht-e-Lut,
inden han dasker hjem og får et dask bagi.


Civilizational Clash Candidate

Fogh for president?

A man suffering
from the very same virus
as George W. Bush?

Really a relief for Denmark.
But a pain in the ass for Europe.

And probably a fundamental’istic reason
for getting rid of the EU.


Stor statsmand!?

Fogh vil have irsk løsning inden et år, skriver Politiken.

Her har vi en mand med magt – i munden i hvert fald.
Er han en stor statsmand eller lider han bare af storhedsvanvid?

Her er hvad en virkelig stor mand mener.
En Grand Old Man’s rammende rapport om rigets tilstand
Lykkebergs bidesild
Klaus Rifbjerg, forfatter

… at statsministeren faktisk har henvist til både Kierkegaard og Kant og i øvrigt selv har skrevet en (skrækindjagende) bog, Fra socialstat til minimalstat. Han kan altså både læse og skrive, Anders Fogh Rasmussen. At han også kan fordreje sandheden og føre nationen i krig på et løgnagtigt grundlag og dermed direkte og indirekte er skyldig i tusinder af menneskers død, hører man intet om. Moralsk har han altså ikke haft noget ud af sin påståede intellektualisme, og hvis man ser på statsministerens seneste udtalelser om sit venskab med George W. Bush og dennes familie, når niveauet næppe op på omgangshøjde med Dansk Familieblad, eller skulle jeg sige Dansk folkeparti?


Og her er hvad Georg Metz skriver under overskriften Når illusionen om storhed brister
- Det gribende i det politiske kærlighedstab ved indsigten i forbilledets brøstfældighed

Eller Søren Krarup havde måske opdaget at statsministeren i noget så afgørende som sit lands deltagelse i en krig endnu engang vildledte Folketinget, ja endog – dybt rodløs hvad angår sandheden – afgav skiftende forklaringer og hævdede tilstedeværelsen af masseødelæggelsesvåben i Irak uden bagefter så meget som at give sine landsmænd et kvæk af en undskyldning for ammestuehistorien. …


harald.jpg Blåtand, ej blåøjet


Læg en kommentar