RitzKLaus Tro Fobi

Ungeren, Undere, Undren


Husets hævn

Jeg kom til verden som Folkets Hus.
Har huset kvindekonference, Lenin, Rosa Luxemburg
og tjent arbejderbevægelsen godt indtil 1956.

Brugsen ville rive mig ned og bygge en Irma.
I stedet blev min nabo revet ned og til en Aldi.

1978 gik der folkemusik i mig med Tingluti.
Og i 1982 købte kommunen mig til en masse unger.
Senere kom punken fra Saltlageret og slog sig løs.
Der gik brand og råd og svamp i mig, men jeg stod.
Og ungerne fik lappet mig mere eller mindre sammen.

Så var der vist noget med en vis fru herrinde Pia Kjærsgaard
og en sørgelig svend, Søren Pind, der ville have mig solgt.

Men hvem vil have et hus med 500 autonome, stenkastende voldspsykopater fra helvede?

Det var der to der ville for ca. to millioner kroner:
Fonden til Fremme af Blivende Økologisk Balance og den kristne frikirke Faderhuset.
Det er for lidt, siger borgerrepræsentationen
og sætter en frist på et halvt år for at finde en køber.
Den 16. november 2000 er jeg solgt og købt af Human A/S,
som viser sig at være “stråmand” for den kristne frikirke Faderhuset.

Resten af historien med den triste ende kan læses på da.wikipedia.org/wiki/Ungdomshuset eller på politiken.dk.

Fysisk er jeg død og borte, men ånden lever — og hævnen er sød.

Først er det Faderhusets tur og bagefter skal jeg afregne med dem der solgte min sjæl til en sekt.


harald.jpg Blåtand, ej blåøjet


Læg en kommentar