KulturKamp
Fra 9/11 til 9/11
Fra Murens til World Trade Centers fald,
fra 9/11 (tysk) 1989
over Samuel P. Huntingtons The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order
til 9/11 (amerikansk) 2001.
Længere tog det ikke kapitalismens kolde krigere
at formulere og fundamentere et nyt fjendebillede.
Sådan et skal man da have,
om ikke andet, så for militærindustriens skyld!
-> http://www.fredsakademiet.dk/ordbog/ford/f26.htm
Historien er efterhånden så perfekt instrueret,
at fjenderne fra fjendebilledet
nok skal leve op til fjenderollen,
lige meget hvad de gør og om de vil eller ej.
Kulturkamp på kulturgangen
Hele foråret og sommeren 2003 har den såkaldte kulturkamp bølget igennem de danske medier, efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen samme år i januar har lanceret en borgerlig værdidebat i Weekendavisen.
»Det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid. Ikke den økonomiske politik. Ikke teknokratiske ændringer af lovgivningssystemer,« siger Anders Fogh Rasmussen.
Kilde: http://www.journalisten.dk/kulturkamp-pa-kulturgangen
Ja, så …
De moralske kulturkæmpere
Det er overskriften på en artikel af Professor Dr. Phil. Ole Lange fra december 2003. På https://www.information.dk/88419 skriver professoren bl.a.:
…
Det drejer sig om regeringens hemmelige klub ’De moralske kulturkæmpere’. Kriteriet for at tilhøre denne kvalificerede klub er, at man skal kunne demonstrere evnen til at overtræde skrevne og uskrevne regler for anstændig optræden og praksis – og slippe fra det med sit politiske liv i behold. Kun derved har man taget del i Anders Fogh Rasmussens såkaldte kulturkamp til erstatning af gamle værdier som anstændighed og moral. Dens overordnede mål er politisk overlevelse og fastholdelse af magten med allehånde midler, spindoktorer og manipulation. Kun ved at opfylde disse kriterier kvalificerer man sig til at komme med i denne eksklusive klub. Medlemskab er eftertragtet. Lad os se på medlemmerne.
Formand er naturligvis Farmand Anders Fogh himself. Han satte en rekord for 11-12 år siden, som endnu ikke er slået. Som ansvarlig skatteminister lavede han kreativ bogføring, som blev bekræftet af en kommissionsdomstol, forlod frivilligt taburetten, før han kunne væltes, fortsatte sin politiske karriere, blev formand for Danmarks meget liberale parti Venstre, er endt som statsminister og har ene mand samlet Europa. Dygtig mand.
…
(citat slut)
Det er sådan nogle mænd*, vi har brug for!
*som Ole Lange
Ramponeret rygte
Det er ikke småting, Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance/European Commission against Racism and Intolerance (ECRI) kommer med i sin Third report on Denmark (Adopted on 16 December 2005 made public on 16 May 2006):
…
Climate of opinion
…
104. ECRI notes with deep concern that, as indicated above, the climate in Denmark has worsened since its second report and that there is a pervasive atmosphere of intolerance and xenophobia against refugees, asylum seekers, as well as minority groups in general and Muslims in particular. The media, together with politicians play a major role in creating this atmosphere.
Den danske version fås som pdf: Tredje Rapport om Danmark. Burde være pligtlæsning for alle “rettroende danskere”.
Yderst Ypperlige Ytringer
Rune Engelbreth Larsen har samlet (og samler stadig) eksempler på
Indvandrerfjendtlig polemik og propaganda
og har oversat nogle af citaterne til et mere frit sprog:
DANISH HATE SPEECH AND XENOPHOBIA
Hendes Højrehed?
HM Dronningen sørgede i februar 2006 for overskriften
- We need a counter-balance to Islam, says Danish queen
i den konservative avis Daily/Weekly Telegraph.
På http://en.wikipedia.org/wiki/Margrethe_II_of_Denmark ses et længere citat:
A statement in a 2005 authorized biography about the queen (entitled Margrethe) focused on Islam: “We are being challenged by Islam these years. Globally as well as locally. There is something impressive about people for whom religion imbues their existence, from dusk to dawn, from cradle to grave. There are also Christians who feel this way. There is something endearing about people who give themselves up completely to their faith. But there is likewise something frightening about such a totality, which also is a feature of Islam. A counterbalance has to be found, and one has to, at times, run the risk of having unflattering labels placed on you. For there are some things for which one should display no tolerance. And when we are tolerant, we must know whether it is because of convenience or conviction.”[2]
Frede ville i IOC* næppe kunne udtale noget med så meget politisk slagside som det fede.
Hvor meget slagside “Dronningens dumsmarte bemærkninger” (for slet ikke at tale om timingen) faktisk har, bliver klokkeklart på nettet: højrefløjen inkl. racister og andre ekstremister er vilde med vores dronning.
Og i EU-parlamentet “jublede” nationalisten Frank Vanhecke:
Jeg er fuldstændig enig med den danske dronning Margrethe 2., som viser sig at være meget modigere end alle europæiske autoriteter tilsammen, og som jeg derfor gerne citerer: “I disse år udfordres vi af islam. Både globalt og lokalt. Vi har ganske givet ladet det flagre i alt for lang tid. Fordi vi er tolerante – og temmelig dovne. Der må vises et modspil, og man må en gang imellem løbe den risiko at få en mindre flatterende etiket hæftet på sig.”
*Knægten ville kun have godt af at udvide horisonten
i samværet med nogle store hoveder fra andre lande
og måske komme helt ud af de snærende små danske sko.
USAs Udenrigsministerium: Unacceptable!
Samme Telegraph havde for øvrigt et par uger før citeret en talsmand for USAs udenrigsministerium:
In its first comment on the furore, the State Department said: “These cartoons are indeed offensive to the belief of Muslims.” Answering a reporter’s question, its spokesman, Kurtis Cooper, said: “We all fully respect freedom of the press and expression but it must be coupled with press responsibility. Inciting religious or ethnic hatred in this manner is not acceptable.”
Kultur-Konger
Og i den liberale Guardian skriver Kiku Day, a Danish musician living in London, i samme periode: … A new Denmark has appeared, a Denmark of intolerance and a deep-seated belief in its cultural superiority.
Traditionen tro
Jyllands-Posten har, som man bl.a. kan læse på http://www.aftonbladet.se, tradition for at ytre sig frit om mindretal:
Jyllands-Posten är en gammal konservativ tidning, under en period, liksom Aftonbladet, förstående till nazismen. Så här kommenterade den danska tidningen nazisternas Kristallnatt: ”När man följt jude-frågan i Europa i årtionden, kan man till viss del förstå tyskarnas fientlighet mot judarna.”
Siger Aftonbladet om Morgenavisen.
Igen igen
Mordkomplott eller islamofobi? spørger Kennet Lutti på http://www.arbetarbladet.se
angående en røverhistorie i forbindelse med visse mediers yderst geniale ide,
at gentage succesen med at bruge forhammer og syvtommersøm
til at fasttømre den dystre danske front i kulturk(r)ampen
og give det muslimske mindretal endnu en på lampen.
Følgende udklip karakteriserer Kennet Luttis svar på spørgsmålet:
Men det danska samhället reagerar som väntat; blott riktiga danskar är danskar. … När EU-kommissionen ser Danmark som ett land med ”vittomfattande islamofobiska och främlingsfientliga attityder”, viftas kritiken bort, Bryssel förstår sig inte på det danska kynnet.
”Vittomfattande islamofobiska och främlingsfientliga attityder” findes som “widespread Islamophobic and xenophobic attitudes” i Synthesis-report_en.pdf.
Mobber mindretallet
Fint indspark fra Tøger Seidenfaden på Tøgers blog.
Efter en lidt kulturimperialistisk indledning kommer han frem til kernen i den såkaldte værdikamp, den internt andedamske udløber af Samuel P. Huntingtons Clash of Civilizations – eksternt er vi jo med i Dubyas Operation Iraqi Liberation (O.I.L.):
…
IKKE DESTO mindre er paranoide forestillinger af den art motoren i den standende debat, vi kalder værdikampen. Fænomenet har fået et omfang, der rækker langt ud over, hvad både rationel og irrationel folkelig bekymring over indvandring, kulturmøde og så videre kan forklare. Så vidt jeg kan se, drives tendensen af to rent politiske faktorer. Den første er Dansk Folkeparti, der udnytter sin parlamentariske styrkeposition til det yderste, og formår at mangedoble effekten af sin trods alt beskedne stemmeandel.
Den anden er den politiske bekvemmelighed, situationen rummer for de to regeringspartier. Det drejer sig ikke kun om, at det er rart med et fast flertal. Men også om de muligheder, der ligger i konstant at samle det store flertal af ’normale’, hvide danskere mod mindretallet hjemme, og mod de meget synlige, men i praksis beskedne, trusler ude. Konstant at samle det store flertal om egne værdier og fortræffeligheder, og at se ’de fremmede’ som trusler mod fællesskab og værdier, snarere end som medejere af begge dele, er en klassisk opskrift på politisk succes.
Men det har ikke noget med værdikamp eller store principper at gøre. Der er simpelthen tale om identitetspolitik, hvor vi holder sammen efter gruppetilhørsforhold og mobber mindretallet. Her holder Dansk Folkeparti sig ikke tilbage. …
Danmark mister turister
“Danmark blev tidligere opfattet som en frisindet, diplomatisk og meget menneskelig nation, som var et forbillede. I dag er vi nærmest dér, hvor Østrig var for nogle år siden med Jörg Haider i spidsen. Vi bliver opfattet som et lille aggressivt land, som gerne erklærer krig mod muslimer og det meste af den arabiske verden, og som har en stram udlændingepolitik”, siger Frederik Preisler (fra reklamebureauet Propaganda McCann).
Kilde: Den lille havfrue sælger ikke mere
Se også
ReligionsRabalder
Kritiske Kommentarer
ReligionsRæson
Blåtand, ej blåøjet
