RitzKLaus Tro Fobi

YderstYtringsfri


Ved profetens skæg
Analyserer man fx. den danske dækning af Irak-krigen, ses tydeligt, at George Walker Bush henregner Danmark til “det nye Europa”. Siden DR&Co. tilsyneladende ikke ligefrem kunne, ville eller turde være “against”, måtte de være “with” Bush, Blaire og Fogh og deres soldaters indsats for “den nye verdensorden”. Det er åbenbart nemmere at forsvare pressefriheden over for højere magter end over for en simpel verdensmagt.


160 år efter enevældens endeligt
Ytringsfrihed fortjener seriøs opmærksomhed
ikke sløve slagord og tomme tvangstanker
men som en reel option i den reale medieverden
der bortset fra den virkelig frie virtuelle realitet
stadig styres af magt, moneter og monopoler
og bortset fra et figenblad hist og pist præges
af lir for samfundets sammenspiste støtter
og deres opfattelse af hvad samfundet fattes.

Noam Chomskys Manufacturing Consent er højaktuel – bestemt ikke kun i og for USA.


Toppens talerør
Du skal ikke tro, de er noget på DR&amCo.
og det er ikke en gang sikkert
du får det, du betaler for
men du får med sikkerhed det*
det officielle Danmark vil ha’ dig til at tro

*og kun det
Se TumpeTV


A good vending by Hans Scherfig:
“Finding freedom of expression in the capitalistic press is like looking for true love in a brothel.”


Hvis målet er ægte pressefrihed
I en konferencerapport fra European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia (EUMC) citeres Doudou Diène, United Nations Special Rapporteur on contemporary forms of racism, racial discrimination, xenophobia and related intolerance, om mediernes opgave, som ifølge ham med fuld respekt for ytrings- og pressefriheden bør være:
- To take more into account the historical depth of racism and
xenophobia, and in particular of Islamophobia in Europe;
- To contextualise the resurgence of violent manifestations of racism and
xenophobia, in particular the banalisation and political
instrumentalisation of racism and xenophobia, and the threat that racism
poses to the democratic process;
- To oppose the intellectual legitimisation of prejudice and hatred;
- To reflect more profoundly, editorially and structurally, the multicultural
dynamics of European societies.

Regelmæssig læsning af straffelovens bestemmelse om ærekrænkelse kan ligeledes anbefales:
§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller hæfte.


Om at tale med to tunger

Fogh: Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes
Læs mere på http://www.dr.dk

Fogh gradbøjer ytringsfriheden
Selv om statsministeren også er pressens minister, har han ikke tænkt sig at gå ind i sagen om censuren mod dagbladet Arbejderens hjemmeside …
Læs mere på http://www.arbejderen.dk

Fogh gradbøjer ytringsfriheden
Læs mere på http://www.humleborg.dk

Medieforsker: Fogh begrænser ytringsfriheden
Læs mere på http://www.bt.dk

Fogh angriber ytringsfriheden
Læs mere på http://avisen.dk

Fogh bør opfordre til at bruge ytringsfriheden
Læs mere på http://www.ftf.dk/

… sådan kunne – og burde – man blive ved.


Ytringsfriheden til debat!

Tese:
Hvis medierne
reelt var demokratiske
og afspejlede virkeligheden
for både Over- og Underdanmark,
for danske danskere og etniske mindretal,
var den bedsteborgerlige værdidebat blevet ført
helt uden religiøse overgreb og den ulige kulturkamp,
vi har været vidne til, siden Fjogh, Pia K. & Co. så lyset.

Antitese:
Reel ytringsfrihed er utopi
og reel pressefrihed ren utopi.

Ytringsfriheden er ikke til debat?

Den trænger i høj grad til at blive debatteret!

Ikke den på papiret, men de faktiske forhold.
Inkl. diverse overvågningsovergreb
i kølvandet på krigen mod terror.

Også det faktum, at en mand som Fogh,
der i populistisk øjemed kæfter op om
at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes,
i den grad bøjer ytringsfriheden,
når det passer ind i hans kram.


Om at skabe “bred folkelig enighed”
Næstefter budskaber der taler direkte til underbevidstheden
er underforståede budskaber den mest sikre vej,
hvis målet er at manipulere menneskers meninger.

Den selvfølgelighed, der ligger i “underforståede sandheder”,
sikrer en langt bedre perception end fx. ren propaganda
(som folk kan afsløre og dermed også afvise som propaganda).

Af samme grund virker “product placement”
(at Bond fx. kører BMW) bedre end ren reklame.

Næsten endnu værre er at hovedparten af befolkningen
ikke opdager en brøkdel af alt det “Hollywood”,
der gennemsyrer specielt tv-nyhederne.

Der manipuleres både bevidst og ubevidst
både i fiktion og dokumentar/nyhedsformidling.

Eksempler på bevidst manipulation er:

- western-film,
hvor de hvide gør indianerne til “de onde”, for at lette den
dårlige samvittighed over hvordan de har behandlet indianerne.

- danske mediers dækning af Irak-krigen,
som bar tydeligt præg af at danske soldater var på “de godes” side.

Ubevidst manipulation opstår især på områder,
hvor man helst ikke vil se sandheden i øjnene.

Eksempler på ubevidst manipulation er:

- danske film, hvor Danmark under 2. verdenskrig (bortset fra nogle få idioter)
er klart på de allieredes side.

- danske nyhedsudsendelser, hvor Danmark og danskerne fremstilles
som “verdensmestre” på alle mulige områder.


The Man Who Sold the War
Meet John Rendon, Bush’s general in the propaganda war
JAMES BAMFORD

One of the most powerful people in Washington, Rendon is a leader in the strategic field known as “perception management”, manipulating information — and, by extension, the news media — to achieve the desired result. His firm, the Rendon Group, has made millions of government contracts since 1991, when it was hired by the CIA to help “create the conditions for the removal of Hussein from power.”

… the Strategic Command is authorized to engage in “military deception” — defined as “presenting false information, images or statements.” The seventy-four-page document, titled “Information Operations Roadmap,” also calls for psychological operations to be launched over radio, television, cell phones and “emerging technologies” such as the Internet. In addition to being classified secret, the road map is also stamped noforn, meaning it cannot be shared even with our allies.

… It was the war version of reality television.

Kilde: The Man Who Sold the War


DR og TV2 opklarer 9/11?

Hvis vi nu siger …
at “danske danskere” faktisk er så dygtige som DR&Co. illuderer
at DR&Co. er lige så geniale som de selv giver sig ud for
at DR&Co. er så tætte på Fogh som det lader til
at Fogh er så tæt på Bush som han praler med …

Var det så ikke en ide …
om DR&Co.s knaldhamrende dygtige folk viste,
at de godt kan nå frem til et retvisende billede af virkeligheden.
Ved fx. at afsløre, hvad der faktisk skete den 9/11 2001 på Manhattan.

Det ville gavne både seertallet og Danmarks anseelse* ude i verden.

*som er noget ramponeret efter de senere års kulturkamp.


Og det ville glæde mange mennesker, sikkert også Robert Fisk:
“… But like everyone else, I would like to know the full story of 9/11, not least because it was the trigger for the whole lunatic, meretricious “war on terror” which has led us to disaster in Iraq and Afghanistan and in much of the Middle East. Bush’s happily departed adviser Karl Rove once said that “we’re an empire now – we create our own reality”. True? At least tell us. …”
Kilde: Robert Fisk at independent.co.uk


Hvem presser friheden?

Bare se på hvad pressefriheden bruges til
og alle de udfordringer den ikke bruges til
og hvor lidt frihed den presses sammen til
og hvad magthavere misbruger medier til.

Bare se på virkelighedens mangfoldighed
og jvf. med massemediernes monotoni.

Havde vi pressefrihed, ville medierne
opføre sig lige så kaotiske som naturen
og afspejle virkelighedens mangfoldighed.


Eller for at citere John Pilger
- truth comes from the ground up, almost never from the top down:

During the Cold War, a group of Russian journalists toured the United States. On the final day of their visit, they were asked by their hosts for their impressions. ‘I have to tell you,’ said their spokesman, ‘that we were astonished to find after reading all the newspapers and watching TV, that all the opinions on all the vital issues were by and large, the same. To get that result in our country, we imprison people, we tear out their fingernails. Here, you don’t have that. What’s the secret? How do you do it?’

During the 1970s, I filmed secretly in Czechoslovakia, then a Stalinist dictatorship. I interviewed members of the dissident group, Charter 77. One of them, the novelist Zdener Urbanek, told me, “We are more fortunate than you in the West, in one respect. We believe nothing of what we read in the newspapers and watch on television, nothing of the official truth. Unlike you, we have learned to read between the lines of the media. unlike you, we know that real truth is always subversive.” By subversive, he meant that truth comes from the ground up, almost never from the top down. (Vandana Shiva* has called this ’subjugated knowledge’).

Kilde: John Pilger at Columbia University, 14 April 2006

-> Vandana Shiva
-> John Pilger


Underbelyst og overeksponeret

Enten er nyhedsfolkene på DR og TV2 dummere end godt er
eller også har de “noget kørende” i relation til
Dansk Folkepartis politikere, pressefolk …

Uanset hvad, er det uprofessionelt og skandaløst,
i hvilket omfang DF dominerer dansk nyhedsformidling.

Man kunne fristes til at kalde det misbrug af pressefriheden,
hvis der da er noget tilbage af den.


TYNDBENEDE FORSIDER

www.journalisten.dk skriver Anja Bertelsen, Anette Claudi og Troels Evold Widding:

I den hårde konkurrence strammer dagbladene deres forsidehistorier så meget, at virkeligheden ofte er langt væk. Kilder og kolleger mener, at avisernes troværdighed er svækket.

“Den holdt heller ikke.”
Den oplevelse har journalister fra de elektroniske medier tit, når de tjekker et af de store dagblades tophistorier. Artiklerne viser sig ofte at være strammet for meget eller pustet op.

Både på TV-Avisen, Radioavisen og på TV 2/Nyhederne nikker journalister genkendende til problemet. På TV-Avisen oplever man kilder, der selv ringer for at gøre opmærksom på, at en historie ikke holder.

(citat slut)

Journalister på de elektroniske medier holder sig bestemt heller ikke tilbage med at stramme for meget og puste op.


Se også
TumpeTV


harald.jpg Blåtand, ej blåøjet


Læg en kommentar