RitzKLaus Tro Fobi

ReligionsRabalder


Fra DR&Co.s udanske dansktoner
er der ikke langt til den kæphøje danske front
i det tilbagevendende religionsrabalder
der samtidig er udtryk for den generelle trend
til pubertærvulgær adfærd efter mottoet: vær fræk og væk opsigt!
Det giver pote i form af omsorg, omtale, opmærksomhed eller også bare klejner i kassen.

Snothvalpene er klart nok helt blottet for smålig skelen til, hvis ærinde de i sidste ende løber*.

*Skulle visse toppolitikeres og andre spidsers “kulturimperialistiske kollisionskurs” efter den skjulte dagsorden ligefrem have til formål at styrke fx. ekstreme muslimer, ville der være tale om grov og hensynsløs kynisme, så hensynsløs, at den ikke kun er destruktiv, men også selvdestruktiv.
Om det er med vilje eller ej: den kulturkamp, som Bush, Fogh og ligesindede har proklameret, polariserer samfundet og styrker fundamentalisme af enhver art. Og med hensyn til islam svækker den netop de kræfter, der er tættest på de vestlige normer, som kulturimperialisterne gerne vil have hele verden presset ned i. Little boxes … made of ticky-tacky … all the same …

Problemet er, at de damer og herrer, der p.t. leger med drømmen om at være stærke mænd og kvinder, hverken har det ene eller det andet til at klare følgerne af en sådan konflikt.


Kulturkamp på kulturgangen

Hele foråret og sommeren 2003 har den såkaldte kulturkamp bølget igennem de danske medier, efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen samme år i januar har lanceret en borgerlig værdidebat i Weekendavisen.
»Det er udfaldet af kulturkampen, der afgør Danmarks fremtid. Ikke den økonomiske politik. Ikke teknokratiske ændringer af lovgivningssystemer,« siger Anders Fogh Rasmussen.
Kilde: http://www.journalisten.dk/kulturkamp-pa-kulturgangen
Ja, så …


Hvorfor har Sverige ingen Pia?
En bacheloropgave fra KUs Institut for Statskundskab
finder belæg for at medieforskelle leverer en pæn del af svaret:
Vi har fundet, at de svenske medier var markant mere positive
overfor indvandring og indvandrere end de danske medier.
https://absalon.ku.dk/data/ku/open/CO453/55193.pdf


Negative nyheder om indvandrere
Sådan omtrent lyder overskriften til en JP-artikel fra november 2007: Rikke Andreassen, lektor i medie- og kommunikationsvidenskab på Malmö Universitet, har undersøgt, hvordan danske medier siden 1980′erne har beskrevet de etniske minoriteter.


Historisk baggrund
En københavnsk historiker og lektor skriver om den xenofobi, der kunne ligge til grund for islamofobien:
A digression: Origins of xenophobia in Denmark

Og Jacob Hornemann, cand. mag. i russisk og historie, skriver på koldkrigogdanmark.blogspot.com:
Den danske nations udenrigspolitiske storhed var historie og ville aldrig kunne genoplives. Nederlagene til svenskerne, engelskmændene og tyskerne og tabet af store dele af det danske territorium havde hensat nationen i en mistro til storpolitikken, der dog gav næring til en kollektiv national selvforståelse og officiel propaganda om foregangslandet Danmark, baseret på myten om David og Goliath, den kloge narrer den mindre kloge, en lille og vågen er bedre end en stor og doven, hvad udadtil tabes, skal indadtil vindes, osv.


Fremmedlegemer?
Ugebrevet A4 havde i uge 33/2005 en artikel om danske journalisters undskyldninger,
hvorfor de stort set ikke bruger indvandrere som kilder.

Under overskriften “Journalister: Indvandrere forstyrrer budskabet” skriver Ugebrevet A4 bl.a.:

Mange af dem peger på, at danskerne ikke er parate til at opfatte indvandrere som almindelige borgere. En historie, der bruger indvandrere som kilder, vil ofte blive set som en indvandrerhistorie.

Frygten for signalforvirring er med til at afholde danske journalister fra at bruge indvandrere som kilder og cases i helt almindelige historier om politik, økonomi eller andre samfundsforhold.

Det viser en rundspørge blandt 105 journalister, efter Ugebrevet A4 i sidste uge kunne dokumentere en uhyre begrænset brug af indvandrerkilder i medierne. I en hel uges produktion af 8.612 artikler og 273 nyhedsindslag i uge 37 citerede journalisterne kun 67 indvandrere – 57 af dem om integration og kriminalitet.

I alt fik kun 10 personer med ikke-vestligt navn lov til at optræde som kilder i den øvrige samfundsdebat.

“Det kunne have været en sjov provokation, hvis vi en dag standsede en borger på Christiansborg Slotsplads og bad hende anmelde Foghs nytårstale, og vedkommende tilfældigvis hed Fatima. Det ville jo være en prøvesten på, om man kan opfatte en herboende dansk statsborger med fremmed baggrund som en ligeså god evaluator af statsministerens nytårstale som én, der hedder Madsen,” siger Flemming Christiansen (journalist og souschef på Politikens indlandsredaktion).

(citat slut)

Det må han da nok sige, som en sjov provokation …


Manglende kvalifikationer
… Dertil bliver det svært at være journalist i fremtiden uden at have et minimum af kildenet og kendskab til vilkårene i det multikulturelle samfund, hvis man vil bedrive fair og balanceret journalistik.

Redaktionschef Jens Linde fra Danmarks Radio har sagt det ved flere lejligheder: ”Ingen andre stofområder bliver dækket med sådan en mangel på kvalifikationer og viden. Vi ville aldrig acceptere det, hvis det var økonomi eller sport, der blev dækket på den måde.”

Kilde Nordisk Journalistcenter: Journalistik i flere farver


Profet, profit, profeti
Sammenligner man det billede
en del danske medier tegner af muslimer
med danske muslimers virkelighed
må man konstatere
at virkelighedens muslimer
ikke lever op til
mediernes muslimer.

Men de skal nok komme efter det,
virkelighedens muslimer,
om ikke andet
så som selvopfyldende profeti,
der som bekendt følger med
enhver form for stigmatisering.


Se også
KulturKamp
Kritiske Kommentarer
ReligionsRæson


harald.jpg Blåtand, ej blåøjet


6 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. sorensvendsen said, on 26/06/2008 at 13:39

    Hej

    Det er muligvis bare mig, men jeg har lidt svært ved at overskue din blog, der ellers ser ud til at være ganske interessant. Om end jeg nok ikke er fuldt ud enig med dig på nogle forskellige punkter.

    Vh.

    Søren Svendsen

  2. hedage said, on 26/06/2008 at 13:43

    Se det som strøtanker i website-struktur. Bloggen kommer i anden række.

  3. sorensvendsen said, on 26/06/2008 at 18:22

    Det er bare svært at overskue, i tilfælde at du søgte læsere :)

  4. hedage said, on 27/06/2008 at 07:14

    Hvordan ville du gøre det?

  5. sorensvendsen said, on 27/06/2008 at 08:42

    Det ved jeg ikke :) det skal jeg gøre mig klog på

  6. Thomas said, on 09/04/2009 at 07:34

    gDet ville da hjælpe jævnt meget hvis læser-indlæggene blev vist lige efter artikler , i stedet for som nu med en pæn bunkr indhold indimellem.


Læg en kommentar