Danmarks Radio & Co.

---

Statsradiofilosofi: DR&Co. PR-Co. for DK?
Det kan være ret og til tider for sjovt,
når knaldhamrende dygtige journalister
på en stribe statsradiofonisk inspirerede
landsdækkende radio- og tv-kanaler*
som en slags pr-folk pusher kongeriget
trodser landets lidenhed og janteloven
og med forvrængende snæver dansk vinkling
prøver på at producere konsensus** om at
vi er de bedste, os kan ingen …

Det skulle da lige være Hvem ka’ …

*som Danmarks Radio, DR1, DR2 samt ikke mindst TV2
**helt i tråd med Noam Chomskys Manufacturing Consent

---

Vinkling à la DR&Co.
Stir dig blind på det danske aspekt
Gå uden om enhver større sammenhæng
For det er det danske og dansken der tæller!

I forhold til udlandet præges dansk nyhedsformidling af berøringsangst* og forudfattede meninger.

Som Mette Lisby engang konkluderede i Søndagsavisen: I dansk nyhedsformidling er det tilsyneladende højst utænkeligt, at folk fra andre lande har noget interessant at sige.

Udlandets reaktion på danske begivenheder formidles bedst gennem interviews med danskere, der har relationer til eller bopæl i udlandet. For udlændinge fatter alligevel ikke det danske syn på tingene.

*som så logisk nok også findes i befolkningen -> Klaus Rifbjerg i et interview med schweiziske NZZ om mange danskeres nervøse reaktion på det fremmede: – Mange har berøringsangst. Lidt lige som de også har det over for den Europæiske Union.

---

Slut med at slikke sår
Sårene fra 1814 og 1864*
må efterhånden være slikket og helet så meget,
at yderligere slikkeri kun kan rive op i dem igen.
Det absolutte monarki er et overstået kapitel. Det samme er monokulturen.
Monofonien er blevet suppleret med kinematografien og siden erstattet af stereofonien.
Nu må turen være kommet til monotonien i statsradiofonien og dens arvtagere.

Alt i alt er der ikke længere nogen grund til den overdrevne selvhævdelse,
DR&Co. lægger for dagen,
heller ikke på baggrund af de 50% mindreværdsfølelse,
Johan Schrøder taler om (se JanteFjante).

*A digression: Origins of xenophobia in Denmark: From 1864 and for a century thereafter, Denmark cultivated its sense of defeat and loss, transforming it into a mirror-image sense of pride in being a close-knit society.

---

Se at blive voksen!
Mangt og meget fungerer jo nogenlunde* i DK.
Og langt det meste af det vi laver tåler dagens lys.
Men vi har på den anden side heller ikke nogen fordel af
hele tiden at overdrive vores rolle ved at bruge en pralende stil
som man forbinder med folk der har brug for at prale, fordi de ikke har noget at prale af.

Det undergraver vores troværdighed.

DR&Co.s krampagtige overdrivelse af Danmarks rolle virker useriøs.
Den kan i bedste/værste fald gøre indtryk på svage og naive sjæle
som efterhånden bliver så hjernevaskede af den, at de ender med
at stemme på Pia den fromme K. og Dansk Frelserparti.

*Omend ikke godt nok, for det er der ikke noget der er

---

Multikulturelle medier
Målet for DR&Co. må være
at forsyne et multikulturelt, pluralistisk samfund
med alle mulige informationer, nyheder og ikke mindst synsvinkler
så den enkelte borger kan danne sig sit eget nuancerede billede af virkeligheden.
Tidssvarende public service stationer skal være forsyningsvirksomheder, ikke officielle opinionsoligopoler.

Se alt fra flere, helst alle sider, i hvert fald både inde- og udefra.
Og lad være med at indordne alt og alle i og under den frelste danske andedamstankegang.

Der er inspiration at hente,
fx. hos vores germanske forfædres efterkommere i syd og sydvest
eller på den anden side af vandet i øst og vest.

Selvfølgelig kunne man med “det har vi ikke tradition for i Danmark” in mente
også udvikle sig tidssvarende ved at starte helt forfra – med Adam og Eva.

Men se at komme i gang!

---

Blåtand, ej blåøjet

---